Guide til faktura og likviditet
Betalingsbetingelser på faktura: Sådan vælger du mellem 8, 14 og 30 dage
Din timepris afgør, hvad du tjener. Betalingsfristen afgør, hvornår pengene står på kontoen. Her får du en enkel metode til at vælge betalingsbetingelser, skrive dem tydeligt og følge op uden at gøre kundedialogen unødigt tung.
Kort svar: Aftal fristen før arbejdet begynder
Vælg en betalingsfrist, der passer til opgavens størrelse, kundetypen og din likviditet. Netto 8 eller 14 dage er et enkelt udgangspunkt for korte opgaver og mindre kunder. Netto 30 dage kan være nødvendigt hos større virksomheder og offentlige kunder, men betyder, at du finansierer arbejdet længere.
Skriv betalingsbetingelserne i tilbuddet eller aftalen og gentag dem på fakturaen med en konkret forfaldsdato. Så er vilkåret kendt, før kunden modtager regningen.
Hvad betyder netto 8, 14 og 30 dage?
| Vilkår | Betydning | Typisk hensyn |
|---|---|---|
| Netto 8 | Betaling 8 dage efter fakturadato | Hurtig likviditet |
| Netto 14 | Betaling 14 dage efter fakturadato | Balance mellem kunde og leverandør |
| Netto 30 | Betaling 30 dage efter fakturadato | Ofte større kunders proces |
Ordet “netto” betyder, at hele beløbet forfalder efter det angivne antal dage. Skriv eksempelvis både “Netto 14 dage” og “Forfaldsdato: 19. oktober 2026”. Det konkrete datoformat reducerer tvivl om, hvornår fristen udløber.
Regn likviditetseffekten, før du accepterer 30 dage
Antag, at du fakturerer 75.000 kr. om måneden ekskl. moms. Forskellen mellem netto 8 og netto 30 er 22 dage. Et enkelt overslag over den ekstra finansiering er:
Med netto 30 skal virksomheden i dette eksempel kunne bære cirka 55.000 kr. mere i udestående omsætning end med netto 8. Det er ikke et tab, hvis kunden betaler, men det er kapital, du ikke kan bruge til løn, moms eller leverandører imens.
Har kunden en lang intern godkendelsesproces, kan du i stedet foreslå en betalingsplan: eksempelvis 40 procent ved opstart, 30 procent ved en milepæl og 30 procent ved levering. På små løbende opgaver kan fakturering hver 14. dag mindske risikoen i forhold til én stor månedsfaktura.
Vælg betalingsfrist med fire spørgsmål
- Hvor stor er opgaven? Jo større beløb, desto mere relevant er ratebetaling eller en opstartsbetaling.
- Hvor ofte fakturerer du? Send fakturaen ved levering eller straks efter den aftalte periode; ventetid før fakturering kommer oven i betalingsfristen.
- Hvad kræver kunden? Store organisationer kan have faste indkøbsnumre, portaler og godkendelsesgange. Få kravene før første faktura.
- Hvor meget buffer har du? En lang frist kræver mere arbejdskapital, især hvis flere kunder betaler samtidig.
Skriv betalingsbetingelserne tre steder
- I tilbuddet: Angiv frist, eventuel rateplan og hvornår du fakturerer.
- I ordrebekræftelsen eller aftalen: Gentag vilkåret, så det er accepteret sammen med pris og leverance.
- På fakturaen: Vis fakturadato, betalingsvilkår og konkret forfaldsdato tydeligt.
Virksomhedsguiden anbefaler at fakturere samtidig med leveringen eller umiddelbart efter udløbet af en leveringsperiode og at følge op på ubetalte regninger. En hurtig, korrekt faktura er ofte den nemmeste måde at forkorte tiden fra arbejde til betaling.
Sørg også for, at prisgrundlaget er tydeligt. Brug guiden om fast pris eller timepris, og beregn din bundpris, før du lover en rabat for hurtig betaling.
Når kunden betaler for sent
Start med en venlig påmindelse og kontrollér, at fakturaen er sendt til den rigtige modtager med korrekt reference. Hvis betalingen stadig udebliver, kan en formel rykker være næste skridt.
Rentelovens § 9 b fastsætter, at et rykkergebyr højst må være 100 kr. pr. rykkerskrivelse. Der kan højst opkræves gebyr for tre rykkere om samme ydelse, og gebyrbelagte rykkere skal sendes med mindst 10 dages mellemrum. Der skal være rimelig grund til rykkeren. Ved tvist om leverancen bør du derfor afklare indsigelsen frem for automatisk at fortsætte et standardforløb.
En enkel intern opfølgningsplan
- På forfaldsdagen: kontrollér betaling og fakturadata.
- 1–2 dage efter: send en venlig påmindelse uden automatisk at antage dårlig vilje.
- Ved fortsat manglende betaling: send en korrekt rykker efter de gældende regler.
- Ved indsigelse: stop standardsvar og afklar krav, dokumentation og leverance.
Ofte stillede spørgsmål
Er netto 14 dage et lovkrav?
Nej. Netto 14 er et aftalevilkår, ikke en universel lovbestemt standard. Den aftalte forfaldsdato er afgørende. Hvis ingen betalingsdag er aftalt i et forbrugerforhold, oplyser Forbrug.dk, at betaling som udgangspunkt skal ske senest 30 dage efter, at regningen er afsendt.
Kan jeg ændre betalingsfristen på fakturaen?
Undgå at indføre en kortere frist ensidigt efter arbejdet er udført. Aftal betalingsvilkåret i tilbuddet eller kontrakten, og lad fakturaen afspejle det aftalte.
Skal jeg give rabat for hurtig betaling?
Kun hvis værdien af hurtigere betaling er større end rabatten. Regn først rabatten om til kroner og sammenlign den med dit likviditetsbehov og din avance. En lille procent på en stor faktura kan være en dyr måde at få få ugers tidligere betaling.
Kilder
- Virksomhedsguiden: Sådan laver du en faktura – om fakturakrav, løbende fakturering og opfølgning.
- Forbrug.dk: Betalingsfrister – om aftalt betalingsdag og udgangspunktet, når en frist ikke er aftalt.
- Forbrug.dk: Rykkergebyrer – om størrelse, antal, mellemrum og rimelig grund.
- Renteloven, § 9 b – den officielle lovtekst om rykker- og inkassogebyrer.
Guiden er generel information og ikke juridisk eller regnskabsmæssig rådgivning. Aftaler, kundetype og konkrete indsigelser kan ændre vurderingen.